Sådan laver du vinylklistermærker med Cricut

Lav vinylklistermærker og overføringsbilleder ved at følge disse enkle trin.

Alle nye indehavere af en Cricut-maskine bør lære at lave vinylklistermærker eller overføringsbilleder som noget af det første. Heldigvis er det rigtig nemt at lave vinylklistermærker med Cricut.

Vi brugte dette projekt i Cricut Design Space som vores skabelon og fulgte den trin for trin.

Åbn notesbogprojektet i Design Space for at gå i gang med dette projekt. Klik på "Tilpas" nederst på skærmen for at tilføje tilpasset tekst og justere klistermærkets størrelse, så det passer til din notesbog.

NØDVENDIGE DELE

  • Cricut Explore 3
  • Notesbog
  • Smart Vinyl, hvid
  • XL-skræller
  • Aftagningsværktøj
  • Materialetrimmer
  • Overførselstape
  • Saks

Lav vinylklistermærker

Trin 1

Tryk på tekstfeltet med titlen "navn". Det skulle åbne et nyt felt. Klik på det felt, og indtast dit navn. Centrer teksten mod prikken. Hvis din notesbog eller dagbog ikke måler 13 cm x 18 cm skal du bruge pilen nederst til højre for billederne til at tilpasse størrelsen.

Trin 2

Når dit design er klar til at blive skåret ud, skal du vælge alt og klikke på "Vedhæft". Det giver maskinen besked om, at du vil have alt skåret ud, nøjagtigt som det ser ud på lærredet.

Trin 3

Klik på "Lav det" i øverste højre hjørne, og følg beskederne i softwaren og på maskinen under udskæringen.

Når maskinen er færdig med at skære ud, giver den besked om, at det er tid til at tage vinylen ud og tage de stykker af, der ikke skal bruges. Aftagning er en term, der bruges til at beskrive fjernelse af ekstra vinyl rundt om klistermærket.

Trin 4

Placer overførselstapen på forsiden af dit design, og sæt det på din notesbog. Læs denne artikel om, hvordan du sætter overførselstape på, eller gå tilbage til videoen (link ovenfor), der viser dig, hvordan du sætter vinylklistermærker på.

Gør dine ting mere personlige med vinylklistermærker

Så nemt er det! Nu ved du, hvordan du selv laver vinylklistermærker med Cricut. Vi håber, du har lyst til at gøre alle dine ting personlige. Del dine kreationer med os #cricutmade.

Se hele instruktionsvideoen om, hvordan du laver dette projekt.