Sådan laver du T-shirts med Cricut

Denne vejledning viser dig, hvor nemt det er at lave T-shirts med Cricut.

Vi har lavet vores egne T-shirts, siden vi var børn, men der er sket en hel del siden stoffarve og glitterpenne. Nu kan Cricut hjælpe os med at lave T-shirts, der ser professionelle ud, samtidig med, at vi stadig mærker glæden ved at kreere noget. Cricut kan skære komplicerede designs ud af strygemærkemateriale, som du nemt kan overføre på T-shirts uden motiver. Vil du være med til at lave en T-shirt?

Vi kan begynde med dette T-shirt-projekt i Cricut Design Space som din skabelon. Der står Salt Lake City på vores T-shirt, men du kan vælge lige den by, du vil. Og hvis du vil bruge en anden skrifttype, kan du begynde med et blankt lærred i Cricut Design Space og designe det fra bunden.

NØDVENDIGE DELE
  • Cricut Explore 3
  • Cricut EasyPress 2
  • Smart Iron-On, hvid
  • T-shirt
  • Aftagningsværktøj
  • EasyPress-måtte
  • Materialetrimmer

Trin 1

Klik på "Nyt projekt" på Cricut Design Spaces startside for at skabe dit design fra bunden.

Trin 2

På lærredet kan du se muligheden "Tekst" i menusøjlen til venstre. Klik på den knap. Du får vist et tekstfelt, hvor du kan tilføje tekst.

Trin 3

Hvis du gerne vil ændre skrifttypen, skal du klikke på rullemenuen øverst på skærmen, hvor der står "Skrifttype".

Trin 4

Du kan søge blandt hundredvis af skrifttyper i Cricuts bibliotek. Find den skrifttype, du bedst kan lide. Vi valgte Trade Gothic LTD Bold til vores T-shirt.

Trin 5

Nu skal vi til det sjove. I Cricut Design Spaces computerapp kan du bøje teksten. Vælg din tekst, og klik så på muligheden "Bøj" øverst på skærmen. Du vil se en skyder, der giver dig mulighed for at justere, hvor meget du vil bøje teksten.

Trin 6

Når du er tilfreds med dit design, skal du klikke på "Lav den". Softwaren sender oplysningerne fra Design Space til din Cricut-maskine. Følg beskederne for at fortsætte med at skære. Sørg for at vælge "Spejl" på skæreskærmen, fordi du bruger strygemærker.

Trin 7

Når dit materiale er blevet skåret ud, skal du tage det ud og fjerne overskydende strygemærke rundt om bogstaverne. Vi kalder denne proces "aftagning".

Trin 8

Nu er det tid til at sætte strygemærket på T-shirten ved hjælp af en varmepresse. Følg de trinvise instruktioner i Cricut Heat-vejledningen. Varmevejledningen viser dig, hvilken temperatur Cricut EasyPress skal have, samt hvor lang tid du skal presse for at få det bedste resultat.

Lav os komme i gang med at lave T-shirts

Så nemt er det! Nu ved du, hvordan du selv laver T-shirts med Cricut. Hvad skal der være på din første T-shirt? Del dine kreationer med #cricutmade.